top of page
DSC00855.JPG

VELKOMMEN TIL

...til dig der søger frihed og ro i naturens forskellige rum

Kom med ud i naturen eller besøg et Green Care sted i Danmark og genfind dig selv.

Find et sted, hvor du kan lære om at opnå ny balance, livsglæde og indre styrke - alene eller sammen med andre. Vi vil vise dig hvordan dyr, planter og mennesker kan trives sammen…

Hvad er Green Care i Danmark?

Green care har mange ansigter - det kan være haveterapi, socialt landbrug, dyreassisteret terapi eller naturterapi som det ses herunder.

(Rør ved billedet for at se tekster).

Home: About
1-DSC08683.JPG

HVORFOR FORENINGEN
GREEN CARE DANMARK
?

Baggrund og formål

Begrebet green care, eller på dansk: "grøn omsorg", er et nyere begreb, som naturligt hører ind under et 100% holistisk perspektiv med grønt formål, tanke og handling. Hvor naturfredning handler om at bevare naturen for naturens og menneskets skyld, og friluftsliv som udgangspunkt ses som en aktiv udnyttelse af naturen, ofte med et vist sportsligt præg, lægger green care sig lige midt imellem: Green care har omsorg som det centrale element, omsorg både for naturen og mennesket, men med en mere spirituel og terapeutisk praksis, som forstærkes gennem forening med arbejde og ophold i naturen – hvilket præcis er, hvad mange moderne mennesker har erkendt, de har behov for som et generelt tiltag, der fremmer fysisk sundhed og mental balance.

Green care er ikke blot det grønne og naturen, og omsorg herfor. Det gælder hele vejen rundt og dermed også sikring af dyrs trivsel samt ikke mindst måden, hvorpå vi inddrager dyrene i vores arbejde.

Foreningen Green Care Danmark er stiftet som paraplyorganisation, der tilbyder frivilligt folkeoplysende arbejde om green care enten direkte eller gennem lokale afdelinger.

Green Care Danmark er åben for alle enkeltpersoner i Danmark uanset alder, køn, nationalitet og færdigheder samt virksomheder og organisationer, der slutter om Green Care Danmarks formål om at give alle danskere mulighed for at:

  • Nyde livet i naturen

  • Søge lykken i naturen

  • Styrke helbredet i naturen

  • Tage vare på naturen

  • Dele glæden ved naturen…

…alene, sammen med andre, eller ved at deltage i foreningens fællesskaber. Du er velkommen til at komme med ud i det grønne!

Seneste Green Care News
bottom of page