top of page

Velkommen – tilbage!

Har du også noget, du gerne vil tilbage til? Måske har du også lyst til igen at opleve dyr og natur?

Kunne du tænke dig at være med på en gård som i gamle dage? At gøre nytte igen - og glemme tid og sted?

Så har du det lige som os – og mange andre! Så derfor har vi skabt mulighed for, at børn kan opleve dette.

Fem forskellige forløb

På vores Aktiv Sommer-hold har vi i 2018 udformet aktiviteter med temaer som gårdens dyr, naturen, bålmad, friluftsliv og livet i vandhullet. Hvert forløb gennemføres af et hold, der får nogle opgaver. Undervejs får de pauser, hvor de giver hinanden point for indsatsen. Vi belønner samarbejde og kammeratskab, så pointene viser, hvordan de andre på holdet klarer opgaverne og viser venlighed og overskud. Det virker - og derfor har vi arbejdet videre med ideen. Se forløbene her – det er skrevet for børn!

De børn, der var med, har været rigtig glade for det, så det er oplagte tilbud, flere kan få gavn af i deres skole, bosted eller familie. Vi har nemlig nogle helt unikke rammer her i Naturpark Maribosøerne, som vi gerne vil dele med andre og har gjort nogle erfaringer, vi kan byyge på.

Vi har skrevet lidt om pædagogikken bag dem her – det er mest for de voksne!

Uanset hvad, så er vi åbne for samarbejde om videre udvikling af aktiviteter og fællesskab, så hvis du skulle have lyst, så kontakt os gerne og fortæl, hvad du kunne se af muligheder!

bottom of page