top of page

Tilbage til friluftslivet

– lær at lave mad over bål og bo i telt og shelter, læs mere her...

Fri natur - men tæt på gården

Ligesom i "Hjem til Gården" skal vi hver dag først sørge for dyrene. Det går igen på alle daghold, så I lærer dyrene at kende. På gården er der også vandhane og multtoilet, så det bliver ikke helt primitivt alt sammen!

Vi slår telte op, gør shelter klar, laver bålmad og hygger måske med gamle lege i det fri. Nogle af gårdens dyr vil sikkert gerne være med, for de elsker at hygge og at blive nusset. 

Der er også en opgave, der skal løses, måske skal der saves brænde, måske skal teltet slås op et spændende sted. Men først har vi lige en lille sammenkomst, hvor vi hilser på hinanden, fortæller lidt om vores erfaringer med friluftsliv, og lærer hinanden bedre at kende.

Points til alle

Undervejs i programmet får man tid til at give hinanden points efter hvordan man synes, de andre på holdet har klaret opgaverne og været gode til at vise venlighed og overskud. Der er nemlig andre praktiske opgaver end at fodre på programmet. Og de giver point og en belønning til sidst.

Hygge og leg - især hvis I overnatter

Selvfølgelig er det ikke opgaver alt sammen – der er også tid til leg og hygge sammen med de andre eller hos dyrene… Og vi slutter af med lidt fri leg, hvor man kan udforske labyrinten i vildtbeplantningen!

Det er en god idé at booke en overnatning efter dette forløb, for så skal vi ikke slutte dagen med at rydde teltpladsen, men kan gå direkte til bålhygge og stjerneskær...

 

Praktisk info
Tidspunkt: 8.30 - 15.30

Aldersgruppe: 2. - 9. kl.

Antal personer: max: 20

Husk gummistøvler, sovepose, underlag, myggebalsam og noget at drikke.

Hvis du melder dig til Tilbage til Friluftslivet, Stjernerne og Vandhullet i samme uge, får du en 2-dages miniferie!

1-DSC08341-001.JPG
Tag en miniferie

Book flere forløb i træk >

bottom of page