top of page

Tilbage til gården

Lær at fodre gårdens dyr og klar dagens opgave lige som på TV. Her kan du læse mere om programmet.

Tæt på dyr og dejlig mad - til dyrene!

Ligesom i "Hjem til Gården" skal vi hver dag først sørge for dyrene. Det går igen på alle daghold, så I lærer dyrene at kende. Dyrene på Hejrede Fritidsland er meget heldige! De får nemlig masser af den bedste mad hele året takket være Rema 1000 i Maribo. Hver dag henter vi grøntsager, brød og andet mad, der ikke længere kan sælges, så derfor kan vi give frisene jordbær og ferskner, og vores geder kan få kål, asparges og salat – og en masse andet godt. Du møder dem alle, lærer lidt om, hvad de spiser og kan lide, og du får lov at fodre dem...

Vi kommer også tæt på hinanden

Men først har vi lige en lille sammenkomst, hvor vi hilser på hinanden, fortæller lidt om dyr, og lærer hinanden bedre at kende.

Undervejs i programmet får man tid til at give hinanden points efter hvordan man synes, de andre på holdet har klaret opgaverne og været gode til at vise venlighed og overskud. Der er nemlig andre praktiske opgaver end at fodre på programmet. Måske skal der samles giftige planter i marken, måske skal der skæres grene til gedefoder, eller der skal muges og køres halm til dyrene. Det er altid opgaver, der indgår i den daglige drift på gården, så det er til gavn for dyrene. Og det giver point og en belønning til sidst.

Tid til leg og hygge

Men selvfølgelig er det ikke arbejde og opgaver alt sammen – der er også tid til leg og hygge, enten sammen med de andre eller hos nogle af dyrene… Hundene og kattene vil gerne kæles, og gederne kan man også gå ind til og klappe. Og vi slutter af med tid til fri leg, hvor man også kan udforske labyrinten i vildtbeplantningen eller måske hoppe i halmen, hvis der er nok af den!

 

Klik på billederne og se, hvordan det kan opleves at være med...

Praktisk info

Tidspunkt: 8.30 - 15.30

Aldersgruppe: 2. - 6. kl.

Antal personer: min: 5 - max: 12

Husk gummistøvler, mad og drikke samt evt. myggebalsam.

bottom of page