FÆLLESSKAB
S.A.C.S er et åbent og imødekommende værested, hvor alle kan komme uanset køn og alder.
Fællesskabet bygger på de værdier, stifteren Henrik Adrian og de frivillige er fælles om, og som bl.a. hænger sammen med, at Henrik selv er tidligere misbruger, men har været clean i over 10 år.
Henrik har uddannet sig til misbrugsbehandler på CENAPS Europe i 2011. Henrik brænder for at gøre en forskel i det danske samfund. Derfor besluttede han sig i 2019 for at åbne et værested for socialt udsatte, der har brug for et stabilt ståsted i tilværelsen.
Værestedet er derfor et stof- og alkoholfrit fristed også for unge og voksne socialt udsatte borgere med behov for at møde ligesindede. Dette foregår i et miljø, hvor der bliver lagt fokus på den enkeltes ressourcer og kvaliteter, og der bliver givet støtte til personlige udvikling. Læs mere om vores værdigrundlag her.
Har du et forbrug af stoffer eller alkohol er du stadigvæk velkommen, så længe du ikke er påvirket indtager / besidder stoffer eller alkohol på stedet.
Fællesskabet er både aktivt på "gården" i Gørlev og på udflugter, hvor alle er velkomne til at tage med på turen. Her kan der dog være brug for egenbetaling f.eks. af entré og kørsel.
Dette billede er et maleri, som blev givet som gave til S.A.C.S. af en pige på 13 år, som var glad for den måde, hun og hendes mor blev mødt på, da hun besøgte værestedet første gang. Det hænger nu og pynter på væggen over kaffemaskinen.