top of page
Naturvejledning 2008-10

Her fungerede Pia som naturvejleder på fuld tid og tog uddannelsen somnaturvejlder. Det overordnede mål var udvikling af nye muligheder og aktiviteter i Guldborgsund Kommune, og med løntilskud fra Friluftsrådet og driftsaftale med Guldborgsund Kommune kom Hejrede Friluftsgård til at udvikle og danne ramme om flere nye aktiviteter, hvoraf særligt kan nævnes de Guld-Grønne Ture på Hejrede Friluftsgård – guidede ture hovedsageligt i og omkring Maribosøerne, men også på Falster og lidt i Lolland Kommune.

I perioden blev endvidere indrettet formidlingsrum i en gammel svinestald ved Hejrede Friluftsgårds naturarealer, så besøgende kan deltage i naturformidling både ude og inde.

Friluftsliv i Havørnenes rige 2005-07

Leader+ projektet Friluftsliv i Havørnenes rige blev afsluttet og godkendt. Friluftsrådet støttede også projektet, hvor konklusionen om succeskriterier  var ”Det overordnede sigte – at skabe et attraktivt udflugtsmål med mulighed for naturoplevelser og friluftsliv for børn, børnefamilier, institutioner og turister – er realiseret, og de bevilgede midler er anvendt som budgetteret, idet private midler er blevet taget i anvendelse der hvor finansieringen ikke rakte. Det er med stor tilfredshed at vi kan afslutte projektet med 90 % af de planlagte tiltage realiseret, og desuden med handicapegnede faciliteter til såvel færdsel som shelter, bålplads og toiletforhold.”

Natur & Netværk 2013-14

Natur & Netværk henvendte sig til alle børn på Lolland-Falster og deres familier, hvad enten det var biologisk familie eller plejefamilie.

Formålet var at kombinere netværksdannelse med etablering af en tradition for weekend-arrangementer med friluftsliv og fællesskab i naturen, der skaber et frirum for udvikling og fordybelse. Det gjorde vi gennem en række lejre, som i 2014 blev et tilbud i Guldborgsund Kommunes Aktiv Sommer.

Her kan familier og børn danne netværk, udveksle erfaringer og få inspiration via foredrag og workshops.

Vi oplevede øget trivsel og en øget glæde ved ophold i naturen, og især mange børn var glade for at kunne være i det fri med deres forældre.

 

Ingen udvikling uden projekter

I tidens løb har vi søgt at udvikle stedet og formidlingen gennem disse tiltag...

Ved egen krft 2004-05

En bevilling på 1,2 mio. kr. i Mål 2 midler gav nye muligheder for job i naturpleje inden for landbrug og turisme. Projektet henvendte sig til ledige og kontanthjælpsmodtagere i kommunerne omkring Maribosøerne: Holeby, Maribo, Nysted og Sakskøbing.

I ”Ved egen kraft i Natur, Landbrug og Turisme”, som blev oprettet i samarbejde med Lolland-Falsters Familiebrug (LFF) var fokus på den øgede udbredelse af naturpleje i forbindelse med oprettelse af naturplaner for stadig flere landbrugsejendomme. Hovedvægten i projektet lå på at udvikle den enkeltes kreativitet, viden og indsigt inden for landbrug og skovbrug, og samtidig var projektet med til at etablere friluftsgården.

Outdoor Gateway 2012-13

På Naturpark Dagen d. 8. september 2013 blev det officielt, at der nu er en Outdoor Gateway i Naturpark Maribosøerne.

En Outdoor Gateway er et knudepunkt i det netværk, vandre- og cykelruterne udgør, og vil ofte ligge som et naturligt udgangspunkt for ture i området. De er drevet af virksomheder, der gerne vil give folk en særlig oplevelse. De har trådløst internet, overnatning, viden om lokale ruter, lappegrej til din cykel m.m.

Hejrede Friluftsgård er med støtte fra Guldborgsund Kommune og Region Sjælland blevet godkendt og udstyret som Outdoor Gateway, og netop trådløst internet er én af de tre ting, Hejrede Friluftsgård fik etableret. Desuden blev der opsat et udhængsskab til kort og info-materiale, og nye skilte med Outdoor Gateway logo.

Stedet Tæller 2012

Hejrede Friluftsgård blev udviklingsprojekt i Realdanias Stedet Tæller kampagne for at udvikle mulighederne for overnatning, oplevelser og formidling, der knytter landbokultur, friluftsliv og naturformidling sammen. Naturpark Maribosøerne skal være udgangspunkt for international helårsturisme, naturvejledning og naturoplevelser, var det erklærede mål, og Hejrede Friluftsgård et fokuspunkt i naturparken, hvor gæsterne kan finde relevant service, information, produkter og oplevelser samlet på ét sted. Med pengene fra Realdania fik vi bl.a. lagt planer for flere faciliteter for aktiv udfoldelse, formidling af natur- og dyreliv samt nye løsninger i krydsfeltet mellem landbrug og naturinteresser. Outdoor Gatewy projektet realiserede lidt af visionen, resten arbejder vi videre på...

Lykketuren 2012

- var et lille Blue Sky Innovation projekt med støtte fra Lolland og Guldborgsund Kommune og i samarbejde med Lollandsposten. Og 100 % - alle - var tilfredse og ønskede flere lykketure i fremtiden!

Det var resultatet, da spørgeskemaerne blev gjort op – men det kom ikke som nogen overraskelse, for allerede i bussen var det tydeligt, at humøret var højt og stemningen fin hos de knap 30 deltagere på turen. Der var endda nogen, der spontant brød ud i den gamle sang om chaufføren, der ikke havde fået solbrillerne med, og der var brug for solbriller, for Naturparkdagen d. 9. september 2012 forløb i strålende solskin med denne tur rundt til de lykkelige steder med natur, musik og gode råvarer på Lolland.

Natur, sundhed og musik 2009-11

LAG Projektet ”Naturformidling, sundhed og musik i Guldborgsund Kommune” Bestod af tre delprojekter:

  1. Motion og musik til mad og muskler – dobbeltforløb med naturvejledning for børnehavebørn dels i institutionen, dels på Hejrede Friluftsgård

  2. Spis suppe af egen raku-brændte skål – nyt tiltag med oplevelse af naturkræfterne ild, vand, jord og luft ved fremstilling af suppekrus og bålmad for turister og borgere

  3. Spillemandsmusik og friluftsliv – nyt tiltag specielt med formidling om natur og landbrug samt musikalsk underholdning især for ældre turister og borgere.

Du finder nogen af sangene på siden her...

Faciliteter og formidling ved Hejrede Sø 2011-13

NaturErhver styrelsen gjorde det muligt, at vi fik opstillet et bord-bænkesæt ved fugletårnet, så det kan flyttes ved vedligeholdelse af området.

To andre bord-bænkesæt er placeret på marken ved vandhullet.

Der blev desuden fremstillet ni plakater, idet Guldborgsund Kommunes fosfor-udfældningsprojekt også blev omtalt for at skabe mulighed for en aktuel formidling og understøtte dette, når og hvis dette projekt sættes i gang. De otte plakater blev designet, så de kunne monteres i udhængsskabet, Hejrede Friluftsgård fik som en del af Outdoor Gateway støtten.

bottom of page