top of page

Med Fest i det fri kan du skabe dit eget arrangement for familien, firmaet eller foreningen. Her er tid både til aktiv udfoldelse og til for­dyb­else, og naturvejlederen er inspirator og guide. Jeres oplevelse er i fokus, når I laver mad over bål og nyder atmosfæren på den historiske gård, ved shelterne og bålpladserne og på lege­pladsen med sansehave.

​

Fest i det Fri begynder gerne med at vi tilbereder maden sammen. Mens maden bliver færdig på bålet, går vi på opdagelse eller fordyber os i naturen omkring os. Til sidst spiser I maden og hygger jer ved bålet, som er anbragt ved kanten af vandhullet foran vores sheltere, så der er ly og læ. Vælg det tema, som I gerne vil have. Vil I også have f.eks. rid­ning, rakubrænding eller levende mu­sik, kan det arrangeres som en del af festen. Ring om ønsker og priser, så plan­lægger vi arran­ge­mentet sammen!

FEST I DET FRI

En anderledes måde at holde fødselsdag eller firmaudflugt på

Maden smager altså bedre når man selv har tilberedt den over bålet! Og det er en ekstra oplevelse at høre frøerne kvække om kap i dammen, mens man snitter og koger. Pandekager bagt over bålet sætter prikken over i’et til dessert.

 

Du vil gerne ud i naturen. Du vil have familie, venner eller kolleger med! Men det er svært at finde en tur, hvor alle har tid. Men nu har du muligheden for selv at planlægge et arrangement, når du har brug for det, blot i er 10 personer eller flere...

 

FRI FANTASI TIL
DIN FEST I DET FRI
bottom of page